100% Corvina!?
Shit, det må være bamset, tænker du og husker på den Amarone din far serverede “vinhylden over køleskabet-kold” sidst du var på besøg.
Her er vi slet, slet ikke med CiZero’en.
Forholdsvis lys i glasset, lav alkoholprocent - det lyder som noget tyndt pjask.
Men tag ikke fejl. Her er kompleksitet og fylde.
Det smager af mørke bær og pivfriskkværnet peber og måske tørrede krydderier langt inde bagved.
Og samtidig er det også bare enormt lækkert, friskt og fuldstændig i balance.
CiZero ryger først 12 måneder i betontank, og derefter 12 måneder på flaske, før du får lov at smage.
Der produceres kun 1200 flasker årligt, så det er en eksklusiv naturvin vi har med at gøre.
Som Cristiano skriver på etiketten:
Ingen tilsat gær, ingen klaring, ingen filtrering, ingen tilsat svovl.
Helt rent, ærligt og stort!
Smid den på bordet lidt koldere end du er tryg ved - det bli’r du glad ved.
Terre di Pietra, CiZero
Info
Vin: CiZero
Producent: Terre di Pietra
Årgang: 2019
Druer: 100% Corvina
Område: Valpolicella
Land: Italien
Type: Rødvin
Alkohol: 12,5
Indhold: 75cl