top of page

Så er vi i Provence. Åh! Bare det at sige "Provence" højt. Sådan, hvor man trækker lidt ekstra på e'et. "Proveeence".  Man får billeder på nethinden af at lune feriedage, hvor man slentrer over torvet i en gammel by, duft af lavendel og varme gader. En ældre kvinde vander blomster i blomsterkasserne. 3 ældre mænd snakker på en bænk. Der er dømt stokke og loafers.

 

Den dér kildrende glæde gemmer sig også i Saint Estéves brut, Special Privilege. Det er en "blanc de blanc", 100% Chardonnay. LIFLIG! Det er lige, hvad den er.

 

Vinen er super sprød og frisk. Duft af pærer og æbler. Let, syrlig. Meget tilgængelig - og meget farlig. "Det kan godt stikke af det hér" sagde vi til hinanden, da vi smagte den første gang. Det er svært at få øje på ret mange situationer, hvor den her flaske ikke vil gøre sig godt. Brunch, polterabend, frokost, velkomst, gave, i haven, pic-nic, i forteltet i campingvognen, køletaske på stranden, sundowner på havnekanten.

 

Mad eller ikke mad - betyder ingenting. Den står helt smukt alene. 

Og den bliver heller ikke mindre smuk sammen med fisk og skaldyr.

 

Chateau Saint Estéve har siden 2009 være økologisk certificeret på alle deres vine. De dyrker markerne helt naturligt. Huset er Cote du Rhone Village, hvilket vil sige, at du generelt kan forvente en højere standard end ved almindelig Cote du Rhone-vin. Appellationen betyder også, at man skal overholde strengere produktionskrav.

Chateau Saint Estéve d'Uchaux Special Privilege

kr 149,00Pris
Kun 4 tilbage
  • Info

    Vin: Special Privilege
    Producent: Chateau Saint Estéve d'Uchaux
    Årgang: -
    Druer: 100% Chardonnay
    Område: Rhône
    Land: Frankrig
    Type: Økologisk Mousserende
    Alkohol: 12,5%
    Indhold: 0,75L

bottom of page